Marineret roastbeef på kuglegrill

 
21-09-2011
Grill opskrifter

INGREDIENSER:

1 roastbeef 1.2-1.5 kg.

sweet hot chili sauce
1 portion dry rub

Dry rub:
100 g. sukker
1 tsk. stødt sort peber
2 tsk. paprika
1 tsk. karry
½ tsk. fint salt

FREMGANGSMÅDE:

Alle ingredienser blandes grundigt i en skål.

Bunden på en foliebakke dækkes med et tyndt lag af dry rubben. Roastbeefen pensles med sweet hot chilisauce og dækkes på alle sider ved at rulle den frem og tilbage i foliebakken. Herefter dækkes den til og trækker i køleskabet i min. 2 timer, gerne længere.

Ved grillen:
Over direkte varme på en velsmurt rist brunes stegen på alle fire sider, 2-3 minutter pr. side. Der pensles når stegen vendes, med den resterende blanding af dry rub og væde i foliebakken fra marineringen.

Flyttes til indirekte varme, hvor den griller færdig fra 10-20 minutter alt efter hvor rød man ønsker stegen. Lad stegen trække i 10 minutter, inden du skærer den i passende ikke for tykke skiver.





 
 
Find information om: tips grill guide Alt om portal forum
(Hovedkategori: Grill opskrifter)